myself.dk_fashion_og_jobs_logo

Vilkår & Betingelser for brugen af myself.dk

Her findes information vedr. vilkår og betingelser for brug af vores site og services. Læs om reglerne for brugen af myself.dk, handelsbetingelserne for køb af serviceprodukter, hvorfor og hvordan vi indsamler og benytter personlige data samt vores juridiske erklæring.

myself.dk_forretningsikon_bags

Ejeroplysninger

myself.dk
Holbergsgade 26, 2tv
1057 København K
CVR nr.: 34329249


Telefon: +45 50 700 512

E-mail: kontakt@myself.dk

Fortrolighedspolitik

1. Brug af personlig data

Denne fortrolighedspolitik fortæller dig, hvordan vi bruger dine personlige data indsamlet via vores hjemmeside. Læs den derfor omhyggeligt.

Udtrykket "personoplysninger" er defineret i EU-direktiv 95/46 / EF om beskyttelse af personoplysninger, og det betyder alle oplysninger, der vedrører dig, og som enten direkte eller indirekte kan bruges til at identificere dig.

I denne fortrolighedspolitik henvises "vi", "os" og "vores" til myself.dk, en teknologidrevet markedsførings platform, der er underlagt dansk lovgivning med hjemsted på adressen:

myself.dk
Holbergsgade 26, 2tv
1057 København K
Danmark
CVR nr.: 34329249.

"Du" og "din" henviser til en bestemt bruger af hjemmesiden, hvad enten denne er registreret eller ej.

 2. Indsamling og brug af oplysninger

a) Personoplysninger

Mens besøgende anonymt kan gøre brug af og søge på vores hjemmeside, indsamler vi identificerbare personlige oplysninger fra brugere, der frivilligt registrerer eller på anden måde tilmelder sig webstedets services. De data, vi indsamler, kan indeholde navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Vi kan kombinere indsamlede personoplysninger fra myself.dk, med andre oplysninger indsamlet offline til at skræddersy markedsføring eller til andre formål, såsom intern forskning.

For virksomheder, der vælger at oprette en forretningsprofil eller som vælger at indrykke en jobannonce på myself.dk indsamles yderligere købsoplysninger som fakturerings-, kredit- og/eller betalingskortoplysninger.

THE LOOKBOOK

Når du opretter en profil på vores Lookbook, vil de oplysninger du har afgivet blive registreret og opbevaret. myself.dk behandler herefter dine personoplysninger som f.eks. navn, telefonnummer, e-mailadresse, by, cookies og IP-adresse mv. Formålet med registreringen er at interesserede virksomheder kan kontakte dig på baggrund af dit online CV. Personfølsomme oplysninger som e-mail og telefonnummer behandles fortroligt og vil ikke blive videregivet til hverken  virksomheder eller andre parter. 

Bemærk venligst, at når du opretter en profil (inkl. portfolio) på myself.dk, vil din profil være "offentlig tilgængelig". Altså vil den inden for kort tid være tilgængelig på søgemaskiner som eksempelvis Google. Ønsker du at gøre din profil privat, skal du afmarkere boksen "offentlig tilgængelig" i bunden af oprettelsesformularen. Afmarkere du boksen vil din profil heller ikke figurere på myself.dks Lookbook. 

Vi på myself.dk fashion og jobs tillader os at slette ikke-personlige profiler med kommercielt indhold og profiler der ikke er relevante for mode- og designbranchen.

 

b) Ikke-personlige oplysninger

Vi indsamler visse aggregerede og ikke-personlige oplysninger, når du besøger webstederne. Disse oplysninger vedrører ikke en enkelt identificerbar bruger. Aggregerede og ikke-personlige oplysninger giver os data såsom, hvor mange brugere, der besøger myself.dk samt hvilke sider, der besøges. Indsamling af disse oplysninger bruges til optimering af webstedets sider og indhold.

Når du besøger myself.dk-hostede websteder for at søge efter, læse eller downloade oplysninger og content, indsamler vi automatisk standard computerinformation, som din browser sender til et hvert websted, du besøger. Disse oplysninger kan indbefatte data som din IP-adresse, browsertype, sprog, tidspunkt for dine besøg på myself.dk samt henvisende webadresser. Vi linker generelt ikke standard computerinformation til noget, der gør det muligt for os at identificere brugere, medmindre det gælder håndhævelse af vores regler eller servicevilkår eller for at beskytte vores services, websteder, brugere eller andre.

3. Cookies

Vi kan også indsamle aggregerede og ikke-personlige oplysninger gennem “cookies”.

Cookies er informationstyper, som enhver hjemmeside kan overføre til din browser, og som derefter gemmes i dit computersystem. Cookies returneres til hjemmesiden, når du vender tilbage til det pågældende websted.

Cookies fortæller os for eksempel, om en bruger er en førstegangsbesøgende eller om vedkommende har besøgt myself.dk før. Cookies fortæller os også, hvilke områder af hjemmesiden der er af største interesse for brugeren. Deponering af cookies kan forbedre din online oplevelse, idet de tillader os at gemme dine præferencer til dit næste besøg på vores hjemmeside.

Cookies kan også måle den generelle aktivitet på myself.dk, hvilket giver os mulighed for at bestemme, hvilke områder og funktioner, der er de mest populære. Disse oplysninger bruger vi til at forbedre og optimere både sider og indhold på myself.dk.

4. Deling af personlige oplysninger

Med forbehold af følgende vil vi hverken videregive eller sælge oplysninger om dig til en tredjepart, der ikke er tilknyttet os medmindre:

(i) det kræves ved lov eller juridisk proces

(ii) det kræves af de retshåndhævende eller statslige myndigheder

(iii) vi mener, at offentliggørelse er nødvendig eller hensigtsmæssig ift. at forhindre fysisk skade, økonomisk tab, overtrædelse af de ’vilkår og betingelser’ der sikre, den enkelte bruger, misbrug af myself.dk eller i forbindelse med en undersøgelse af mistænkt eller faktisk ulovlig aktivitet.

(iv) vi med rimelighed vurdere, at du har brugt oplysninger fra webstederne til at begå ulovlige handlinger eller handlinger, der kan true sundheden og / eller sikkerheden for offentligheden

(v) vi i god tro mener, at loven kræver sådanne oplysninger.

Vi kan udpege tredjeparts tjenesteudbydere til at administrere og / eller drive visse funktioner eller tjenester på vores vegne. Korrekte resultater kan kræve, at vi overføre de oplysninger, du har indsendt, til tredjepartudbyderen. Funktionerne eller tjenesterne omfatter f.eks. administration af webstederne, levering af markedsføring eller andre tjenester. En evt. overførsel er underlagt fortroligheds- og sikkerhedsforpligtelser.

Vi kan også dele dine personlige oplysninger med tredjeparter for fælles markedsføring og salgsfremstød for produkter, tjenester eller arrangementer, som kan være af interesse for dig. Eventuelle overførsler af personlige oplysninger er underlagt fortroligheds- og sikkerhedsforpligtelser.

Personlige oplysninger indsamlet via webstedet kan yderligere overføres som led i fusion, erhvervelse eller salg af selskabsaktive.

5. Adgangskode til din myself.dk profil

Første gang du opretter dig på myself.dk skal du, hvad enten du er privat bruger eller repræsentant for en virksomhed, angive en personlig adgangskode. Adgangskoden skal du bruge sammen med dit myself.dk brugernavn til at logge ind på din profil. Du skal være opmærksom på, at myself.dk kan stille krav om adgangskode ved enhver henvendelse. Dette sker af sikkerhedsmæssige årsager. Adgangskoden kan ændres på brugerens eller virksomhedens private side, hvis du ønsker det. Ved glemt adgangskode kan du bestille en ny på myself.dk. Adgangskoden tilhører brugeren/virksomheden, og du er ansvarlig for at gemme oplysningerne om e-mailadresse/brugernavn og adgangskode et sikkert sted. Vi kan ikke holdes ansvarlig, hvis du har mistet din kode, eller hvis du har givet tredjepart adgang til koderne.

vilkår & betingelser

Købsinformation

6. Produktoplysninger

På myself.dk er almen brug af hjemmesidens tjenester gratis. Dette betyder, at hvis du som almindelig bruger søger efter brands, butikker, forretninger eller produkter, læser blogs eller logger ind for at oprette profil, afgive kommentarer, vurderinger eller bedømmelser, gør du dette helt uden beregning. Det samme gør sig gældende, hvis du som jobsøgede benytter vores jobportal til at finde og søge ledige stillinger.

Fashion brands og virksomheder, der er beskæftiget inden for mode- og designindustrien har mulighed for at benytte sig af vores betalingskrævede services. Virksomheder der ikke beskæftiger sig inden for mode og/eller design kan ikke benytte sig af myself.dks services. Bemærk at alle priser angivet på myself.dk er eksklusiv moms.

I det følgende vil "du", "dig" "din" og "dine" også refererer til repræsentanten for brands eller virksomheder beskæftiget inden for mode- og designbranchen, som på brandets eller virksomhedens vegne ønsker at gøre brug af myself.dk's betalte services. Repræsenterer du et brand eller en virksomhed, der ønsker at oprette en forretningsprofil på myself.dk kan du vælge mellem nedenstående abonnementer. Abonnementsprisen er ekskl. moms og betales månedligt.

Pro profil (kæde)

Bliv konkurrencedygtig med en forretningsprofil på myself.dk. Bliv set, når kunder og turister søger efter specifikke kategorier eller produkter. 

myself.dk_forretningsikon_bags

KR. 500
PR. MÅNED/PR. BUTIK

PRO (kæde)

Ingen bindingstid.


Lokal online tilstedeværelse og styrkelse af brandimage.

500.00 kr. pr. måned ekskl. moms.

 

I dette abonnement er følgende inkluderet:

  • Forretningsprofil med brandets/butikkens egen journalistisk stemme
  • Lokal online eksponering og branding af hver unik butik
  • Kontrol med korrekt forretningsinformation (herunder kontaktinformation, åbningstider samt links til sociale medier)
  • Eksponering for et større kundesegment
  • Gratis oprettelse og featuring af events
  • Featuring af produkter på blogs under Shopping

Kontakt os evt. for tilbud på kontakt@myself.dk

Pro profil (enkelt butik)

Bliv konkurrencedygtig med en forretningsprofil på myself.dk. Bliv set, når kunder og turister søger efter specifikke kategorier eller produkter. 

myself.dk_forretningsikon_bags

KR. 500
PR. MÅNED

PRO (enkelt butik)

Ingen bindingstid.


Lokal online eksponering og styrkelse af brandimage.

500.00 kr. pr. måned ekskl. moms.

I dette abonnement er følgende inkluderet:

  • Forretningsprofil med brandets/butikkens egen journalistisk stemme
  • Lokal online eksponering og branding af butikken
  • Kontrol med korrekt forretningsinformation (herunder kontaktinformation, åbningstider samt links til sociale medier)
  • Eksponering for et større kundesegment
  • Gratis oprettelse og featuring af events
  • Featuring af produkter på blogs under Shopping

Indrykning af jobannoncer

Vores Jobbørs er udelukkende målrettet mode- og designbranchen. Stillingsopslag postet på vores site høstes dagligt af flere store jobportaler, hvilket betyder, at når du poster et stillingsopslag hos os, vises det også på deres websites. 

Ønsker du, at dit stillingsopslag skal prioriteres ekstra, er der mulighed for at tilkøbe en topplacering på joboversigten ved at vælge annocetypen mærket”Topplacering”. Denne funktion sikrer, at dit opslag ses som det første af alle, der besøger jobportalen – også selv om det ikke er det nyest indrykkede. Bemærk at Topplaceringsopslag har en ekstra tilkøbspris.

Ønsker du mængderabat på alm. eller topplaceringsopslag, er der på siden Indryk job i modebranchen: Priser mulighed for at købe klippekort med 5-10 stillingsopslag til en reduceret pris. Klippekort har ingen udløbsdato og kan benyttes så snart betaling er registreret.

Du kan købe og uploade både almindelige og featured stillingsopslag direkte på myself.dk eller du kan for en tillægspris sende opslaget til os, så uploader vi det for dig. Sendes stillingsopslaget til os bør du inkludere følgende: Stillingsbetegnelse, jobbeskrivelse, arbejdssted, kontaktinformation, ansøgningsfrist samt logo og evt. coverbillede.

myself.dk_forretningsikon_bags

Generel info om jobportalen

Alle fashion og design brands og virksomheder kan med fordel oprette og poste jobannoncer på myself.dk

Første gang, du benytter jobportalen på myself.dk skal du oprette en arbejdsgiverprofil. Vores system gemmer herefter dine stamdata, så processen næste gang, du poster et stillingsopslag på sitet, bliver meget nemmere. Du kan til en hver tid gå tilbage og redigere / tilføje flere stamdata.

Vi har lagt stor vægt, at vores jobportal er både visuelt tiltalende og super brugervenlig. Systemet er designet således, at det både er nemt at oprette jobannoncer samt til hver en tid at redigere i et jobopslag, selv efter det er udgivet. 

Når et jobopslag er udgivet vises det med det samme og er tilgængeligt i 31 dage! Vi markedsfører opslaget både på vores eget site, andre jobsites, på sociale medier samt i vores nyhedsbrev. 

Bemærk! Det skal noteres, at du, når du benytter dig af vores service, er bundet af vores fortrolighedspolitik. Misbrug af kandidaters personlige oplysning vil medføre politianmeldelse.

myself.dk_forretningsikon_bags

31 DAGE

FASHION JOBS


Jobannoncering er mere end et stillingsopslag

Synlig i 31 dage.

Indrykning af jobopslag på myself.dk

  • Jobsite, jobannoncering og rekrutteringssystem i én løsning
  • Stillingsopslag vises med det samme og er tilgængelige i 31 dage
  • Visuel branding samt mulighed for eksponering af konkret arbejdssted
  • Eksponering af jobopslag på sociale medier
  • Eksponering af jobopslag på andre jobsites (Jobindex, Jobnet, Indeed, Jooble og jobs.dk)
  • Mulighed for topplacering på jobbørsen 
  • Mulighed for at få stillingsopslag inkluderet i ugentligt nyhedsbrev

Priser på enkelte jobannoncer


Alm. stillingsopslag

Kr. 1.995
ekskl. moms

Synlighed 31 dage

Vælg

 

Praktikopslag

Kr. 495
ekskl. moms

Synlighed 31 dage

Vælg

 

Topvisnings jobopslag på myself.dk tilbud

Topvisning

Kr. 2.995
ekskl. moms

Synlighed 31 dage

Vælg

 

Priser på klippekort


 

5
stk.

Alm. stillingsopslag

Kr. 7.000
ekskl. moms

Pris pr. stillingsopslag
kr. 1.400
%30

Synlighed 31 dage

Vælg

1

2

3

4

5

 

10
stk.

Alm. stillingsopslag

Kr. 12.000
ekskl. moms

Pris pr. stillingsopslag
kr. 1.200
%40

Synlighed 31 dage

Vælg

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Topvisnings jobopslag på myself.dk tilbud

5
stk.

Topvisningsopslag

Kr. 10.500
ekskl. moms

Pris pr. stillingsopslag
kr. 2.100
%30

Synlighed 31 dage

Vælg

1

2

3

4

5

7. Ved købsaftale

De generelle vilkår for tjenester myself.dk, som beskrives i denne tekst, fastsætter vilkårene for aftalen mellem dig/jer som kunde og myself.dk. De generelle vilkår gælder for dig/jer som har en Pro forretningsprofil  eller har indrykket en jobannonce på myself.dk. Hvis du/I har spørgsmål, er du/I altid velkommen til at kontakte os på telefonnummer +45 50 700 512 eller per e-mail kontakt@myself.dk.

Betingelserne er gældende i tilfældet, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som kunde og myself.dk.

8. Aftalen

Aftalen om abonnementet eller indrykning af job indgås mellem den person/repræsentant, der opretter abonnementet eller indrykker et stillingsopslag (”du” eller ”dig”) og myself.dk. Aftalen forudsætter, at du har en gyldig e-mailadresse, et gyldigt betalingskort eller en gyldig faktureringsadresse samt at du er myndig.

Aftalen gælder kun for myself.dk services beskrevet under punkt 5: produktoplysninger. Ingen af dine rettigheder eller forpligtelser iht. aftalen eller dele heraf må herefter overdrages til tredje person uden vores samtykke. 

Al kommunikation, herunder servicemeddelelser, varslingsskrivelser, nyhedsbreve, produktændringer, rykker- og inkassoskrivelser, foregår elektronisk til den mailadresse, du har oplyst. Du skal derfor sørge for, at vi altid har din korrekte mailadresse. Elektronisk post anses for at være kommet frem til dig, når vi har afsendt e-mailen til din oplyste e-mailadresse. Vi tager forbehold for tastefejl i vores kommunikation og på hjemmesiden myself.dk

Aftalen består af:

      • myself.dk’s ordrebekræftelse i forbindelse med køb på myself.dk
      • Gældende generelle vilkår for myself.dk (denne tekst)
      • Prisliste

Aftalens startdato fremgår af din ordrebekræftelse, som du modtager per mail efter tilmelding. Ordrebekræftelsen er sammen med de generelle vilkår og priser grundlaget for Aftalen. I tilfælde af indbyrdes uoverensstemmelse i generelle vilkår gælder første punkt frem for andet punkt og så videre.

9. Aftalens gyldighed

Aftalen træder i kraft på tidspunktet, hvor du modtager ordrebekræftelse fra os eller senest, når produktet er tilgængeligt på myself.dk. Aftalen er bindende for os, når vi har bekræftet din tilmelding. Aftalen kan opsiges af begge parter, jf. punkt 16. 

10. Kundeoplysninger og data

Som en del af indgåelsen af aftalen skal du give os oplysninger om navn, navn på virksomheden du repræsenterer/opretter, telenummer samt en gyldig e-mailadresse til hvilken vi kan sende dig meddelelser vedrørende dine aftaler.

Det er din pligt straks at opdatere oplysningerne din myself.dk profil, hvis du ændrer din e-mailadresse og/eller virksomhedsadresse. Såfremt du ikke straks meddeler os din nye e-mailadresse og/eller virksomhedsadresse, kan vi vælge at opsige aftalen eller begrænse, spærre eller lukke tjenesten samt opkræve betaling for opsigelsesperioden. Du skal ligeledes selv opdaterer brandets/virksomhedens forretningsprofil i selvbetjeningen under “rediger profil”.

Eventuelle påførte gebyrer på fakturaer, spærring/opsigelse af abonnement eller overførsel til inkasso i forbindelse med returpost grundet manglende opdatering af e-mailadresse eller flytning, der ikke bliver meddelt os, påhviler dig. En adresseændring og e-mail-adresseændring betragtes ikke som en opsigelse fra din side.

11. Bestilling og betaling

Alle vores viste priser på hjemmesiden er ekskl. dansk moms.
Prisen på bestillingstidspunktet, er den gældende pris for købet. myself.dk tager forbehold for trykfejl, prisfejl, moms- og afgiftsændringer.

12. Bestilling

Når du har afgivet en bestilling, vil du modtage en online bekræftelse. Skulle du ikke modtage denne bekræftelse indenfor 1 time, bør du kontakte os. Hvis du ønsker at modtage en ny kopi af din ordrebekræftelse bedes du venligst sende os en mail på kontakt@myself.dk

13. Betaling

På myself.dk foregår betaling via bankoverførsel eller med betalingskort. Bemærk at vores produkter herunder abonnementer og indrykning af stillingsopslag på myself.dk er forudbetalt.

Ønsker du at betale ved bankoverførsel skal du ved kassen vælge "faktura". Vi sender fakturaen vie e-mail inden for en uge.

Ønsker du at betale med betalingskort er dette ligeledes en mulighed. myself.dk benytter Pensopay til at varetage dine kortbetalinger. Vi accepterer følgende korttyper:

      • Visa/Dankort
      • Visa
      • Visa Electron
      • MasterCard
      • MasterCard Debit
      • Maestro

Ved abonnement bliver det skyldige beløb automatisk trukket fra det betalingskort, du har oplyst. Du vil modtage en bekræftelse på din betaling via e-mail. Betaler du via bankoverførsel vil du ligeledes modtage en bekræftelse pr. e-mail, når vi har registreret din betaling.

14. Online betaling med kort

Ved betaling med elektronisk betalingskort trækkes beløbet først, når bekræftelsen er afsendt. Der betales via en sikker og krypteret SSL-forbindelse (Secure Socket Layer). Dette betyder at dine kortoplysninger ikke kan læses af udenforstående. Når du handler med et betalingskort, forbeholder vi os retten til at kontrollere, om de anførte oplysninger er sande.

15. Fortrydelsesret

Da alle vores produkter er digitale ydelser (online forretningsprofiler og stillingsopslag), der er tilgængelige/leveres med det samme, er der ingen fortrydelsesret.

16. Opsigelse

Du har mulighed for at opsige aftalen ved at kontakte myself.dk per e-mail eller skriftligt.

Når du opsiger dit abonnement på myself.dk, vil din forretningsprofil være aktivt frem til den sidste dag i den forudbetalte periode. Betalingsperioder følger hele kalendermåneder. Aftalen kan opsiges til udgangen af måneden.

Når profilen lukkes ned og aftalen afsluttes, vil du modtage en endelig bekræftelse på opsigelsen på e-mail. Bemærk, at det udelukkende er den aftaleansvarlige, der kan opsige aftalen fra virksomhedens side, hvorfor en opsigelse per telefonen vil blive afvist. Hvis ikke andet er aftalt kan myself.dk opsige aftalen med en måneds varsel. Dog kan myself.dk, i de tilfælde hvor en profilindehaver misbruger tjenesten eller udnytter den til kriminel aktivitet, ophæve aftalen øjeblikkeligt og uden varsel.

17. Klagevejledning

I tilfælde af uoverensstemmelser vedrørende aftalen kan du klage til myself.dk per e-mail eller telefon. Såfremt du efterfølgende ikke mener, at problemet er løst, bør du sende en skriftlig klage til kontakt@myself.dk eller til vores adresse. Senest 14 dage efter vi har modtaget din klage, skal vi bekræfte modtagelsen over for dig. Vi træffer en afgørelse vedrørende klagen hurtigst muligt, og som udgangspunkt senest tre måneder efter, at klagen er indgivet. I specielle tilfælde, som kræver særlige undersøgelser, kan der gå op til seks måneder, før der foreligger en afgørelse.

Eventuelle uenigheder mellem dig og os kan endvidere af begge parter indbringes for de almindelige domstole efter gældende regler herom. Sådanne uenigheder vil blive afgjort i henhold til dansk lovgivning.

bevægelige sko

Juridisk erklæring

18. Ansvarsfraskrivelse / ansvarsbegrænsning

Brug af og browsing på webstedet er på egen risiko. Hverken myself.dk eller andre, der repræsenterer eller på anden måde har tilknytning til myself.dk (herunder brands eller virksomheder med profiler på siden eller parter, der linker til myself.dk) er ansvarlig for eventuelle direkte, indirekte, særlige eller straffende skader, der opstår som følge af din brug af webstedet.

Indhentet information, som du sender til myself.dk via e-mail for at registrere eller tilmelde dig, indsendelse af relevante spørgsmål til webstederne og / eller køb produkter, er underlagt vores privatlivspolitik. Alle uopfordrede anmeldelser, kommentarer eller andre indlæg, herunder ideer, koncepter, teknikker, knowhow og lignende, behandles ikke som fortrolige af myself.dk, og myself.dk må anvende sådanne materialer på enhver måde, som den finder passende. Hvis nogen uopfordrede materialer, du giver os, er beskyttet af tredjeparts ophavsret, varemærker eller andre ejendomsrettigheder, accepterer du, at du alene er ansvarlig for at holde myself.dk skadesløs samt at beskytte virksomheden, dens direktører, medarbejdere og samarbejdspartnere mod eventuelle krav eller handlinger anlagt mod nogen af disse som følge af eller relaterer til vores brug eller besiddelse af de uopfordrede materialer.

Du er ansvarlig for at opretholde fortroligheden af din brugerkontos adgangskode og brugernavn samt for alle aktiviteter, der udføres under dem. Vi har ikke midler til at kontrollere identiteten hos personer, der bruger webstedet, og vil ikke være ansvarlige for tab, hvor dit kodeord eller brugernavn bruges af en anden, medmindre dette skyldes vores uagtsomhed. Du accepterer at underrette os straks via e-mail til kontakt@myself.dk, hvis du bliver opmærksom på eller mistanke om uautoriseret brug af din brugerkonto.

19. Ophavsrettigheder

myself.dk forbeholder sig alle rettigheder til al materiale/content, der er at finde på vores site, herunder virksomhedsnavn, CVR-nummer, logo, ikoner og billeder, opsætning, koder (CSS, HTML, JavaScript, PHP), vektor illustration af korttyper og tekstformuleringer. Et hvert misbrug eller kopiering af dette vil blive imødegået ved stævning og retsforfølgelse med påstand om straf og erstatning jf. retsplejelovens §225 stk. 2 og §653 stk.1, stk. 2, stk. 8, stk. 10 og stk. 14

20. Links

myself.dk er ikke ansvarlig for tredjepartswebsteder, der linker til webstedet. myself.dk er ikke forpligtiget i forhold til eller ansvarlig for indholdet af websteder, der linker til eller fra webstedet.

21. Nøjagtigheden af oplysninger

myself.dk tager rimelige skridt for at sikre nøjagtigheden af de oplysninger, der er inkluderet på webstedet. myself.dk påtager sig intet ansvar for fejl eller undladelser i indholdet på de forretningsprofiler og stillingsopslag oprettet på siden og garanterer ikke nøjagtigheden, fuldstændigheden eller aktualiteten af oplysningerne på disse. Alle oplysningerne på webstedet kan ændres når som helst og uden forudgående varsel.

22. Prisoplysninger 

Alle betalinger sker i danske kroner (DKK), og alle viste priser er eksklusiv moms. Brands/virksomheder kan betale via bankoverførsel eller via betalingskort. myself.dk anvender betalingssystemet Pensopay ved betaling med betalingskort. myself.dk sender dine betalingsoplysninger krypteret til Pensopay og opbevarer ikke selv oplysningerne. Såfremt betalingen ikke kan trækkes ud fra de angivne betalingskortoplysninger, er det repræsentanten for brandet/virksomheden, der har ansvar for straks at opdatere med betalingskortoplysninger, hvorfra vi kan trække beløbet. Opdateres oplysningerne ikke, vil vi forsøge at trække betalingen fra de eksisterende oplysninger indtil betalingen gennemføres eller oplysningerne opdateres. Repræsentanten er altid selv ansvarlig for at registrere korrekte betalingsoplysninger på den siden "konto" på myself.dk, da det ellers er misligholdelse af aftalen.

Kontakt os
Hvis du vil kontakte os, kan du gøre det via mail: kontakt@myself.dk eller telefon +45 50 700 512. Du kan her få svar på spørgsmål vedrørende registrering og debitering af abonnementer og indrykning af jobannoncer. Det samme gør sig gældende, hvis din henvendelse vedrører markedsføring, aftaleindgåelse eller indholdet af købte tjenester.

Du kan også skrive til os på:

myself.dk
Holbergsgade 26, 2tv
1057 København K

kontakt@myself.dk
CVR nr.: 34329249

vilkår & betingelser

Diverse

Du anerkender og accepterer, at disse vilkår & betingelser sammen med vores privatlivspolitik udgør hele aftalen mellem dig og myself.dk med hensyn til brugen af webstedet. myself.dk kan til enhver tid ændre disse vilkår ved at opdatere de tilgængelige informationerne på webstedet. Eventuelle ændringer træder i kraft straks ved opdatering. Ved fortsat brug af webstedet forpligter du dig til at accepterer ændringer og eventuelt reviderede vilkår.

Ved at bruge siden, erklærer du dig indforstået i at overholde vilkårene og betingelserne for brug.

Ved uenighed om indholdet eller brugen af hjemmesiden henvises til dansk lovgivning.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Ønsker du at vide mere om vores forretningsgrundlag, eller om hvordan du bruger vores service, er du altid velkommen til at læse mere på enten vores Blog eller siden ‘Om os

Sidst opdateret: 20. september 2018 © myself.dk, 2018 Alle rettigheder forbeholdes.