Yes vi er mange, der elsker mode! Men måske du har en ganske særlig interesse, der kræver, at du bruger hovedet lidt mere end andre. Ja vi taler selvfølgelig om dig, der ønsker at tage en moderelevant uddannelse – dig som er et ægte MODE-hoved!

Som du sikkert ved, er der ved at være deadline for kvote 1 ansøgninger (5. juli kl 12.00), så det er ved at være nu, du skal finde ud af hvilken uddannelse, der klæder dig bedst på til en fremtid i modeindustrien – No stress! Er du helt på bar bund, er der noget, der hedder 2020!

Er du en af dem, der bare elsker mode, men ikke ved hvilken retning du har lyst til at gå?

Der er mange veje ind i den danske modebranche. Helt fantastisk hvis du ønsker at gå designvejen, men hvis du ønsker at arbejde i andre dele af branchen såsom det forretningsmæssige, det redaktionelle eller public relations, er der et hav af lige så relevante uddannelser, som giver en lige så gyldig billet til en karriere i modeindustrien.

Læs også: Drømmer Du Om En Karriere Inden For Fashion I 2019?

Husk det vigtigste er, at du tager en uddannelse, der både udfordrer dig, og som du brænder for! I sidste ende er det nemlig kvaliteten af ​​dit arbejde samt dit engagement, der sikrer dig en plads i branchen. Og det er bare nemmere at levere, hvis man elsker sit felt!

5 ting du skal huske når du vælger uddannelse


  1. Hvad gør dig glad? Det er alfa omega at stå op til et felt, man elsker (derfor markeret som nr. 1), for når du først er på arbejdsmarkedet, er der mange år til pensionen!
  2. Research! Undersøg hvad de forskellige arbejdsområder indebærer. Når du finder noget, der lyder interessant, kan du begynde at kigge efter en tilsvarende uddannelse.
  3. NETVÆRK! Uddannelsesbeskrivelser er tit meget formelle og let’s face it kan være forvirrende. Derfor er det vigtigt, du netværker! Kontakt gerne andre studerende eller professionelle der allerede arbejder inden for dit drømmefelt og lyt til deres erfaringer.

    BTW er et godt netværk også et es i ærmet, til når du rent faktisk skal ud og søge job. Don’t know where to start? Prøv vores LOOKBOOK, netværksplatformen for modebranchens professionelle.
  4. Stay strong! Det er fedt men hårdt at starte uddannelse. Og det sker altså, at man ikke føler sig tilstrækkelig. Don’t worry, følelsen varer ikke ved! You will rock!
  5. Husk du ikke er fastlåst! Er du havnet på det helt gale spor, er det aldrig for sent at skifte retning. Vi er mange, der har taget et sporskifte, før vi endte på den rette platform.

Psst..!! For at gøre det nemmere for dig at få et overblik over Danmarks moderelevante uddannelser, er myself.dk begyndt at samle dem i et Uddannelseskartotek!

Vi tilføjer selvfølgelig flere, men vi hører også gerne fra dig, hvis du mener, der er en Superstar Fashion Uddannelse, vi mangler på listen!

Og så siger vi bare Held og Lykke til alle jer, der søger ind i år!


Nu du alligevel er her, hvorfor så ikke dele dine visdomsord med os?
  Hold mig underrettet  
Underet mig