Har du hørt om advokaten, der forlod juraen til fordel for en verden af guld og farverige ædelstene? I denne blog kan du komme tættere på designer Line Jacobsen, der står bag smykkebrandet Anpé Atelier cph.

Diyamanti Kava Ring

Anpé Atelier cph


Hvor: Holbergsgade, København

Hvornår: 2017

Hvem: Line Jacobsen
 

Billede: "Diyamanti Kava" ring fra Classic Complexity Collection DKK18,600.00

Hvorfor lancerede du brandet? Jeg lancerede Anpé Atelier cph med visionen om at forny den eksklusive skandinaviske smykkescene og gøre den mere farverig, modig og legesyg. Jeg elsker farver, men jeg beundrer samtidig den skandinaviske stringente enkelthed. Ideen om brandet opstod efter en rejse til Sri Lanka i 2015. Her blev jeg forelsket i Sri Lankas farverige livssyn, der går igen i alt fra markeder, krydderier og tekstiler til farverige templer, moskeer, huse, natur og de mest fantastiske safirsmykker. Kunne man fusionere det farverige og magiske Østen med det minimalistiske Nord? Og ja det kunne man!

Kan du fortælle lidt om Anpé Atelier cphs kollektioner? Anpé Atelier cph har pt. to kollektioner: Scandinavian Simplicity Collection og Classic Complexity Collection. Classic Complexity Collection er udelukkende unikke og one off smykker med større nøje udvalgte farvede ædelsten. Hvert enkelt af disse smykker er håndlavede og har noget let pompøst over sig. Smykkerne i Scandinavian Simplicity Collection er også håndlavede og med nøje udvalgte mindre ædelsten – smykkerne har et grafisk minimalistiske udtryk og kan bestilles i alle tænkelige farver. Begge kollektioner er skabt i enten 14kt eller 18kt guld og alle ædelsten er naturligvis etisk udvundne.

Anpé Atelier cph

Mai Ring

Anne halskæde

Signe Ørering

Trine Ji Hot Pink ring

Anpé Atelier Josephine Armbånd

Produkter (fra venstre): "Anne" halskæde fra Scandinavian Simplicity Collection DKK 6,250.00 / "Trine Ji Hot Pink" ring fra Scandinavian Simplicity Collection DKK 7,200.00 / "Mai" ring fra fra Scandinavian Simplicity Collection DKK 7,8o0.00 / "Signe" øreringe fra Classic Complexity Collection DKK18,900.00 / "Josephine" armbånd fra fra Scandinavian Simplicity Collection DKK 3,800.00.

Hvem designer du til? Jeg designer til farverige, modebevidste og livsglade kvinder. Kvinder der ønsker designs og materialer, der holder hele livet. Smykkerne er enten unikas eller bliver lavet pr. ordre. Det betyder, at hvert smykke er lavet til den specifikke kunde – hvis du fx forelsker dig i et design, men godt kunne tænke dig det i en anden farve, materiale eller ønske nogle tilføjelser, kan det (næsten) altid lade sig gøre. For mig er det vigtigste at det endelige design lever op til kundens farve-drømme.

Hvad inspirerer dig? Som designer inspireres jeg af alt med farver og mønstrer, deriblandt natur, bygninger, kakler, tekstiler, krydderier, markeder og ikke mindst farverige mennesker. Derfor er Sri Lanka og i det hele taget Østen den helt store inspirationskilde til mine kollektioner. Personligt inspireres jeg af livsglade mennesker, mennesker der fokuserer på og lever efter det gode, og mennesker der tør!

Hvad fik dig til at dumpe juraen? Det krævede mod, men jeg har altid haft lyst til at være involveret i det kreative, mode og skabelsen af smukke ting. Smykker især, da de ofte har en særlig betydning for deres ejere. Ved mødet med en srilankansk mand i ædelstenbranchen, samlede jeg modet til at tage springet væk fra juraen.  Og jeg har ikke fortrudt det. Vejen fra advokat til nu at være involveret i nogle af de smukkeste og rørende øjeblikke er som en drøm, der er gået i opfyldelse – og det farverige eventyr er kun lige begyndt.

Facts


Flere smykker fra Anpé Atelier cph kollektioner har allerede i år været featured i flere store modemagasiner herunder British Vogue og British Vanity Fair. De unikke Signe Ørering fra Classic Complexity kollektionen, hvor køber selv kan være med til at vælge farve og sten, fangede mere end ét af magasinernes opmærksom.

 

Trine Ji Hot Pink ring

Design Vibe ifølge myself.dk: Girls hold out for the Bold and Beautiful for her kommer smykkeverdenens Le Corbusier. Med mennesket som omdrejningspunkt har Line udviklet et design, der forener to meget forskellige kulturer (det skandinavisk-minimalistiske og det østlige-eksplosive) i ét. Herudover har hun slået fast at - Diamonds are NOT a girl's ONLY best friend! Med e ord er vi til at fremhæve den super smukke "Trine Ji Hot Pink" ring, der med sine geometriske former og hotte pinke safirer er gået lige i hjertet på redaktionen. En følelse som vi vist nok deler med blandt andre British Vogue...

PSST....Vil du vide mere om Line Jacobsen? Du kan besøge hendes profil her på myself.dk eller selv oprette dig, hvis du vil være en del af vores store netværksplatform forbeholdt individer med engagement i mode og design.

Læs også


Login og giv din kommentar
avatar
  Tilmeld  
Underet mig